OM TRINE

Jeg hedder Trine Skau og er en dagdrømmende, farvestrålende kunstner baseret i Bredballe, Vejle.

Jeg laver finurlige, retro og farverige akvareller med genkendelige hverdagsmotiver.

Mine Signaturcykler var det, der startede det hele og siden er powerfulde statements udskåret i linoleum og håndtrykt på papir, genbrugstøj og økologiske stofnet også blevet en del af mit farverige univers.

Den bæredygtige stil er kendetegnet, da jeg har fokus på genbrug, økologiske og bæredygtige materialer samt nøje udvalgt kvalitetsgenbrugstøj.

Jeg elsker at lege med materialer, teknikker, former og farver og jeg kaster mig ofte ud i en ny, spændende disciplin.

Mine værker og upcyclede produkter er skabt for at gøre dig glad i låget og give dig mod til at være lige netop den du er!

Personlig stil og troen på at vi gør hinanden stærkere ved at skabe god energi og heppe på hinanden er meget vigtigt for mig og det er også det du vil møde på min Instagram-profil samt hvis du møder mig på designmarkeder.

Ud over udvikling af mine værker, laver jeg gerne workshops for børn med fokus på genbrug og upcycling.

Hvis du har spørgsmål til min kunst eller er interesseret i et workshopsamarbejde, så kontakt mig endelig.

This error message is only visible to WordPress admins

Error: No connected account.

Please go to the Instagram Feed settings page to connect an account.